Trubergs 4 sæsoner

Trubergs 4 årstider er et pilotprojekt, hvor der lægges vægt på de 4 sæsoner. Friske råvarer skævet til det lokale Bornholmske spisekammer.

Friskproduceret hver dag alle årets dage. Fra produktion  til servering går 3 timer. Alle grøntsager er sæsonens afgrøder tilberedt så skånsomt som muligt. Kartofler følger årstiderne. Kød og fjerkræ er friske ferskvarer. Fisken er frisk og  følger sæsonen. Fisken vi serverer er uden ben. Alle saucer/supper er på  egne fremstillede grundbouilloner. Friske mejeriproduk-ter fra vort lokale mejeri. Brødet er hjemmebagt og friskbagt hver dag.

Vi vil behandle vore ældre i samfundet på en ordentlig, respektfuld måde, hvor det næstbedste ikke er godt nok. Vi ønsker med vores projekt, at gøre livet lidt sjovere og en del længere med livskvalitet og glade maver. Vi ønsker ikke, at fremstå som hellige og frelste, vi fremstiller blot mad, som vi selv gider og ønsker, at sætte tænderne i. Og det gør vi med største fornøjelse.

Vi ser heller ikke på fedtprocenter. Fløde og smør  er ikke, det vi dør af. Men vi kan risikere, at dø af kedsomhed, hvis disse herligheder ikke forefindes i vores mad  -  men i fornuftige mængder.

Jeg kunne blive ved, men lader nu blot vores mad og Jeres maver bestemme resten. Alle har ret til - og kan forlange - ordentlig veltillavet mad med hjerte og  sjæl,  fremstillet af en god køkkenhåndværker med respekten i god behold for råvaren og  ydmyghed over for sine kunder.

Motto: Livet er for kort til halvdårlige hovsaløsninger.

Citat af Frank W. Truberg.

Komfurarbejder og leverandør til de ældres maver i vort samfund.

PRISER

Hovedret a  kr. 60,00
 1/2 hovedret  kr. 45,00
 Forret/dessert a  kr. 20,00
 Smørrebrød/ostemad  kr. 12,00
 Adm.-/faktureringsgebyr  kr. 60,00

Afbestilling af mad skal ske mindst 2 døgn før levering.

 

Hent menu som PDF (uge 7, 8 )

Menu – Uge 7
Dato Hovedretter Desserter/Forreter
man, 13-02 Hvidkålssuppe med svineskank – kartofler og sennep. Rabarbertærte med cremefraiche.
tirs, 14-02 Hennings fødselsdagsmenu: Svensk pølseret. Hennings fødselsdags dessert: Vanillepocherede friske pære (henkogte pære) med vanilleråcreme.
ons, 15-02 Frikadeller med stuvede rosenkål samt hvide kartofler med persille. Vaffelkræmmerhuse med flødeskum og jordbær syltetøj.
tor, 16-02 Indbagt Østersøvildlaks med skaldyrssauce, hvide pillekartofler samt ovnbagt spinatgratin. Rødgrød med piskefløde/mælk samt sukker.
fre, 17-02 Bankekød med hjemmelavet kartoffelmos samt sellerisalat og rødbeder fra syltekrukken. Æblekage med makroner, nødderasp, flødeskum og gele.
lør, 18-02 Hjemmelavet sylte med stuvede kartofler, rødbeder samt sennep og rugbrød. Frisk frugtsalat med soft ice. (blød vanille iscreme).
søn, 19-02 Grydestegt okse bovsteg med skysauce, gele samt surt og hvide kartofler. Spinatmousse bagt med skinke og hertil dressing samt hjemmebagt brød.

 

Hennings fødselsdagsmenu:

Svensk pølseret.
Menu – Uge 8
Dato Hovedretter Desserter/Forreter
man, 20-02 Rødbedesuppe kogt på oksetykkam serveret med hjemmebagt surbrød. Citronfromage med flødeskum og makroner.
tirs, 21-02 Wienerschnitzel med skysauce, ærter og brasede kartofler. Risengrød med kold smørklat, kanelsukker og hvidtøl.
ons, 22-02 Stegt Østersøtorsk med hjemmelavet remoulade, citron, brunet smør og hvide kartofler. Maizenagrød med hjemmelavet æble kompot.
tor, 23-02 Høns i Peberrod med æblesalat samt hvide persille kartofler. Sveskegrød med piskefløde/mælk samt sukker.
fre, 24-02 Gule Ærter (andendags ærter) serveret med røget flæsk og sprængt nakke, sennep samt rødbeder. Pandekager med solbærsylt samt solbærrom.
lør, 25-02 Karrygullach med ris og hvide kartofler, chutney, kokos, ananas og rosiner samt salat vendt i citronsaft, sukker og fløde. Lagkage med ananas, abrikos, creme og flødeskum.
søn, 26-02 Braiseret kalvesteg med langtidsbagte vinterrodfrugter, mild sennepssauce og rødbedesalat samt hvide kartofler. Rejemad med mayonnaise, citron og dild.

 

Comments are closed.